Er du i tvivl om, hvad du virkelig vil? Oplever du, at den ene dag tager den anden, og det hele føles lidt lunkent? Trænger du til en historie, der kan give dig et positiv spark bagi?
Så er "Fra sofa til selvstændig" noget for dig!
Denne aften vil jeg fortælle, hvordan jeg for år tilbage sad tyk i min sofa uden den fjerneste idé om, hvad jeg gerne ville. Jeg vil fortælle om, hvordan jeg indtil da havde levet efter alle andres forventninger og ønsker i stedet for mine egne. Og jeg vil fortælle om, hvordan jeg brød ud af min zombielignende tilstand, tog ansvar og begyndte at springe ud af sengen om morgenen af ren begejstring!
Du vil blandt andet høre om, hvordan jeg fandt ud af, hvad jeg ville (så du kan finde ud af, hvad du vil). Du vil høre om, hvordan jeg tog skridtet til at blive selvstændig, og hvordan det tog fart, så jeg på et år kom i radioen 6 gange, kom i Hendes Verden, Liv, blev skribent på Østrogen, Kvindetid.dk og Uden Filter - på trods af jeg kun et år inden ikke anede, hvad jeg ville!
Jeg vil tage dig helt tæt på og fortælle dig, hvordan rejsen har været.
Både hvordan det har været at lette, flyve, være ved at styrte ned og fortsætte alligevel.
HELT KONKRET LÆRER DU:
- Hvordan du finder ud af, hvad du gerne vil
- Hvorfor det er vigtigt at komme ud af din komfortzone
- Hvorfor det er så hamrende vigtigt, at du tager ansvar for dine drømme
- Hvad du konkret kan gøre for at komme videre i dit liv
Og meget meget mere.
Aftenen er en blanding en spændende fortælling, øvelser og konkrete råd til dig, som ikke ved hvad du vil, men måske overvejer at blive selvstændig (eller allerede har taget springet som selvstændig).
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs og fra 21.30 - 22.00 kan du stille alle de spørgsmål du har på hjertet.
Derudover er aftenen en genial mulighed for at netværke med andre spændende deltagere.
DATO, TID OG STED:
Foredraget bliver afholdt:
d. 06.11.2013 kl. 19.00 - 22.00 i Loréalhuset på Stationsparken 37, 2600 i Glostrup.
Der vil være vand, te, kaffe og lidt guf til ganen!
Ps. Der er kun 20 billetter efter først til mølle pricippet :)
Ønsker i som virksomhed at booke foredraget, så kontakt mig her for mere info

